Dagens Mysticisme : Nicolas Flamel

23:13:55
23:13:55

Nicolas Flamel, Line engraving

Nicolas Flamel, portræt.

Flamels gravsten på Musée national du Moyen Âge.

The Count of St. Germain, portræt.
Gravering udført af Nicolas Thomas, 1783 (baseret på et maleri dengang ejet af Jeanne Camus de Pontcarré og nu gået tabt), opbevares i Louvre.

Mysticisme: Nicolas Flamel

Særligt fokus :Nicolas Flamel, St. Germain.
Sekundært fokus :Magi, Alkymi.
Diverse :Magere, Sortekunst.
Nicolas Flamel :Flamel blev født i 1330
Flamel døde i 1418
St. Germain :Født i 1691 eller 1712
Først set i 1745 i London og Edinburgh
Død i 1784
Sidst set i 1926, over 200 år gammel?
WEB site :https://mageren.dk/Mysticisme/?dnr=4
Opdateret: 17/12 2024 - Filstørrelse: 9 kBt.

Indholdsfortegnelse :

   Nicolas Flamel
    Virkeligheden
    Fortællingen
     Jøden Abrahams Bog og De Vises Sten
    Skete det virkelig?
    Nicolas Flamel i fiktion
   Flamels død i 1418?
    St. Germain
Nedenstående tekst vises på ca.: 4 skærmsider med 5 illustrationer.

Nicolas Flamel🔝

Nicolas Flamel (ca. 1330 – 1418) var en fransk skriver, boghandler og alkymist. Han siges at have fremstillet de vises sten og opnået udødelighed, en fortælling der stammer fra længe efter hans død.

Virkeligheden🔝

Nicolas Flamel og hans kone levede for omkring 600 år siden i Paris. Flamel ejede en boghandel, og han var hverken fattig eller rig, men kunne kunne lige få det til at løbe rundt. En nat, hvor han lå og sov, havde han en drøm. Han drømte, at en engel gav ham en bog. Englen sagde til ham: "Flamel, se godt på denne bog, du forstår intet af det, der står i den. Det gør andre heller ikke. Men en dag vil du se noget i den, som ingen andre vil kunne se." Derefter vågnede han. Han tænkte længe over, hvad drømmen mon skulle betyde.

Fortællingen🔝

Nogle år efter drømmen fik Nicolas ved et tilfælde fat i bogen. Men det var en meget underlig bog. Siderne i bogen var af en slags bark, omslaget var af kobber. Og der var kun 21 "sider" i bogen. På nogle af siderne i bogen var der billeder. Billederne var forskellige med undtagelse af én ting. På alle billederne var der slanger. Flamel forstod intet af det, der stod i den, med undtagelse af den sidste side. På den sidste side stod der, at bogen var skrevet af én, der kaldte sig jøden Abraham. Han kunne også læse, at bogen skulle indeholde metoden til at fremstille De Vises Sten, en genstand som Flamel vidste, at en gruppe mennesker, kaldet alkymister, arbejdede på at finde. Flamel havde godt hørt om alkymisterne og deres arbejde, men han havde aldrig tænkt på selv at forsøge sig som alkymist.

Jøden Abrahams Bog og De Vises Sten🔝

I lang tid undersøgte Flamel bogen, og efterhånden lærte han mere og mere. Men selvom han blev ved med at studere, kunne han ikke finde ud af metoden for skabelsen af De Vises Sten. Men da han havde læst bogen mange gange, havde han regnet ud, at hemmeligheden måtte ligge i billederne. Da han ikke selv kunne tyde dem, tegnede han billederne efter og rejste ud i verden for at finde én, der kunne hjælpe ham med de mystiske billeder.

I meget lang tid rejste han rundt og ledte efter en person, der kunne tyde billederne, men uden held. På et tidspunkt havnede han i den spanske by León, og her blev han meget syg og måtte søge lægehjælp. Han mødte jødelægen mester Canches (det udtales kansj). Da Flamel stadig var syg, viste han Canches billederne. Canches blev meget forundret, da han så billederne. Han sagde, at bogen, billederne var fra, var en meget kendt bog. Efter at Flamel var blevet rask, rejste han sammen med Canches tilbage til Paris. Her siges det så, at Canches blev dødeligt syg. Men lige inden sin død forklarede Canches for Flamel alle bogens hemmeligheder.

Skete det virkelig?🔝

Det fortælles, at Nicolas Flamel den 17. marts år 1382 fik forvandlet cirka 250 gram kviksølv til guld. Grunden til at man siger det, er, at kort efter den dato blev han meget rig og begyndte at købe mange huse og grunde rundt omkring. Han gav mange penge til de fattige og begyndte at bygge kirker. Dog ville han samtidig skjule sin rigdom. Han og hans kone blev boende i det samme gamle hus, som de stadig havde. De gik i det samme gamle tøj og levede på samme måde som før. Men det er dette pludselige skift, som er grunden til, at man siger, at Flamel fandt De Vises Sten.

Nicolas Flamel i fiktion🔝

Nicolas Flamel-skikkelsen har også medvirket i fiktion. Han har spillet en meget stor rolle i Alkymisten - den udødelige Nicholas Flamels hemmeligheder og også i de andre bøger i den serie, og han har også været nævnt i Harry Potter og De Vises Sten som den person, der fremstillede De Vises Sten (De Vises Sten).
Hans bog optræder også i Jean-Claude Fourniers "Splint & Co."-historie "Guldmageren".
Nicolas flamel er også nævnt i danielle trussoni's fortælling om engle, engleriget, angelopolis.
Herudover er han også nævnt i Dan Browns Da Vinci Mysteriet.

Flamels død i 1418?🔝

Så døde Flamel virkelig? Nogle tror ikke, på grund af en nysgerrig skikkelse, der blev ved med at dukke op gennem det attende, nittende og begyndelsen af ​​det tyvende århundrede i skikkelse af Comte de St. Germain.
St. Germain blev rapporteret at være en fransk aristokrat, der havde hemmelighederne bag Livets eliksir, og som delte den med forskellige franske adelige og kongelige, inklusive Madam Pompadour.

St. Germain🔝

Historien ved en del om St. Germain - undtagen hvor og hvornår han blev født. Det første, vi hører om ham, er i London og i 1745 i Edinburgh, hvor han blev arresteret for spionage, formentlig for jakobitterne, der førte krig på Englands trone på det tidspunkt. Han forsvandt i 1746 og blev først set igen i 1758 i Versailles. I løbet af denne tid i Paris gav han diamanter som gaver og antydede angiveligt, at han var århundreder gammel. I 1760 rejste han til England gennem Holland, da statsministeren, hertugen af ​​Choiseul, forsøgte at få ham arresteret. Derefter gik greven gennem Holland til Rusland og var tilsyneladende i Sankt Petersborg, da den russiske hær satte Katarina den Store på tronen. Senere konspirationsteorier krediterer ham for at have forårsaget det. Senere var han i Belgien og tilbød sine behandlinger af træ, olie og metaller. Mens han var der, antydede han en kongelig fødsel til den belgiske minister og forvandlede faktisk jern til noget, der ligner guld.

I 1763 forsvandt han i 11 år mere, og det næste, vi hører om ham, er i Bayern i 1774, derefter i Tyskland i 1776, hvor han endnu en gang tilbød sine tilsyneladende alkymiske opskrifter. Han fremmedgjorde kong Frederiks udsendinge ved hans påstande om forvandling af guld og sammenlignede sig i nogle beretninger med Gud og hævdede at være frimurer. Han slog sig ned i et hus hos prins Karl af Hessen-Kassel, guvernør i Slesvig-Holsten, og studerede naturlægemidler og kemi for at give til de fattige, idet han hævdede, at han var en Francis Rakoczy II, prins af Transsylvanien.

Ifølge Wikipedia døde St. Germain i 1784 af lungebetændelse. Imidlertid blev der rapporteret om observationer af ham i live i Paris i 1835 (på hvilket tidspunkt han ville være mindst 100 år gammel), Milano i 1867 og i Egypten under Napoleonskrigene. Beretninger om ham fortsætter indtil 1926, hvilket interessant nok er det samme år som Tom Marvolo Riddle blev født den 31. december.

Ideen om St. Germain og Flamel som én og samme person virker langt ude; dog kan man ikke lade være med at spekulere på: hvor erhvervede St. Germain eliksiren? Snublede han ved et tilfælde over jøden Abrahams Bog, som forsvandt efter kardinal Richelieus død?
Eller var det hele fup?
Uanset forklaringen er både Nicolas Flamel og Comte de St. Germain stadig to af de mest spændende karakterer i alkymien.

Mysticismer i databasen:

Eksorcisme
Esoterisme
Gandalf
Nicolas Flamel
mysticisme


Andre emner :
Helgener
Philosopher
Planeterne
Science
Mine LodUhre
Mysticisme


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Duck Goo
Google
Wikipedia
SpadeManns
W3schools
Fysik Historie dk
Aktuel natur VIDENSKAB
Omnologi
WikiPedia

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025