|
Dagens Mysticisme : Kendte Dæmoner |
09:48:39 |
 Lucifer og Jesus i verbal kamp. Jesus bliver udsat for fristelser af Lucifer.
Mammon står for gerrighed eller grådighed, og han fremstilles ofte i menneskeskikkelse.
Asmodeus er dæmonen for utugt. Navnet Asmodis stammer fra avetisk, Aeshma-Devi, hvor Aeshma legemliggør dæmonen for vrede, grådighed og begær.Dæmonen Asmodeus er traditionelt afbildet som en høj og smuk ??? mand med langt sort hår. Asmodæus bærer helligvandsfonten, på sine skuldre, i kirken i Rennes-le-Château 
Her ses Asmodeus, dæmonen for utugt, i en noget anden afbildning. Navnet Asmodis stammer fra avetisk, Aeshma-Devi, hvor Aeshma legemliggør dæmonen for vrede, grådighed og begær.Dæmonen Asmodeus er traditionelt afbildet som en høj og smuk mand med langt sort hår. ??? 
Leviathan er dæmonen for misundelse. Leviathan er et søuhyre, som er blevet beskrevet som en søslange, en vaddrage med skæl og tænder eller en form for hval..
Beelzebub er Grådighedens eller Fråseriets dæmon. Dette navn bruges både til at beskrive en selvstændig dæmon og selveste Satan. Dæmonen er ofte afbilledet som en flue.
Baal-Zebub.Dictionnaire Infernal, illustration af Bael. Afguden Baal, som vi kender fra biblen, menes at være oprindelsen til dæmonen Beelzebub. 
Satan i Michael Pachers fremstilling
Belphegor i selskab med en (fattig) mand der lokkes med velstand og lediggang.
Belphegor i skikkelse af Juliette Grico fra en filmserie af samme navn.
Antikrist afbildet på fresko i Osogovo- klosteret i Makedonien. Inskriptionen lyder: "Alle konger og nationer bukker for Antikrist."
Dæmonen Baphomet, af Eliphas Lévi. Våbenskjoldet bærer (på underarmene) de latinske ord SOLVE (opløse) og COAGULA (størkne).
Eliphas Lévi (1810-1875) (født Alphonse Louis), var en betydelig bidragyder til historien om den okkulte tarot.Han var en fransk katolik og tiltrukket af mærkelige versioner af radikal politik, og senere i livet, en selvudråbt magus og mester i de mystiske kunster, der også udviklede den mest kendte skildring af Baphomet (en guddom eller dæmon). 
En Succubus bliver ofte afbildet som en smuk kvinde, forførerisk eller charmerende, snarere end som dæmonisk eller skræmmende,
Kunstnerisk repræsentation af en Incubus (ses i baggrunden), fra ca. 1870.Grevinde Marguerite af Flanderns drøm om en Incubus. Illustration efter balletpantomimen "Richard Løvehjerte" af Salvatore Viganò. 
"Burney Relief" viser en babylonsk gudinde fra omkring 1800-1750 f.Kr. Det er sandsynligvis Ishtar eller Lilith. Figuren var oprindeligt malet rød med en sort baggrund.Dateret 1800–1750 BC, Babylon.
Djævelen afbildet i Codex Gigas.Codex Gigas blev skabt til et bøhmisk kloster, men blev bragt til Sverige som krigsbytte i det 17. århundrede. Manuskriptet indeholder blandt andet en komplet bibel, historiske tekster, magiske formler og trylleformularer. 
Codex Gigas side 218 Judiths bog.
Codex Gigas side 24R.
Codex Gigas side 505, Mathæus.
Codex Gigas opslået på siden med djævelen.Bogen er her nyrestaureret, eller er der tale om et genoptryk ? 
Codex Gigas, Omslaget på bogen.
Codex Gigas, der bladres i bogen.
Codex Gigas, opslået på siden med djævelen.Billedet er fra før restaureringen af bogen. 
Codex Gigas, illumineret bogside.Latin: INCIPIT LIBER SAPIENTIE SALOMONIS ILI GITE JUSTICA QI JUDICATIS TRAM SENTITE DE DOMINO IN Dansk: Salomons visdomsbog begynder med: "Gå retvist, så du kan retfærdiggøre ved Herrens forstand." |
Mysticisme: Kendte Dæmoner, known Demons
Indholdsfortegnelse :Dæmonerne og de syv dødssynder1. Dødssynden Superbia (hovmod) 2. Dødssynden Avaritia (griskhed) 3. Dødssynden Luxuria (Utugt) 4. Dødssynden Invidia (misundelse) 5. Dødssynden Gula (frådseri) 6. Dødssynden Ira (vrede) 7. Dødssynden Acedia (dovenskab) Dæmonerne 1. Lucifer er dæmon for synd og hovmod I den traditionelle opfattelse 2. Mammon står for gerrighed eller grådighed 3. Asmodeus er dæmon for utugt Salomons segl Salomon og Asmodeus 4. Leviathan står for misundelse 5. Beelzebub er dæmon for Grådighed eller Fråseri 6. Satan er dæmonen for vrede 7. Belphegor, dæmon for dovenskaben Flere dæmoner Antikrist, den falske Kristus Baphomet Historiske forbindelser Historie Baggrund Tempelriddernes Inkvisition Nederlag Succubus Pave Sylvester II og Succubusen Incubus Den bibelske Lilith Grimoiren med Ars Goetia Dæmoner De 72 dæmoner fra Ars Goetia Ars Goetia Forstå indholdet af Ars Goetia Ars Goetias indflydelse på moderne okkultisme Etiske og psykologiske perspektiver Codex Gigas Codex Gigas' historie En side i Codex Gigas med kryptisk tekst. En pantsat klosterskat Codex er betragtet som et af verdens vidundere. Kejserligt samlerobjekt Et svensk krigsbytte Med djævelens hjælp? Historisk tidslinje 1204 - 1230 - Codex Gigas skrives 1295 - Håndskriften pantsættes 1594 - Rudolf II udvider sine samlinger 1648 - Svenskerne plyndrer Prag 1697 - Slottet Tre Kroner brænder 1768 - Flyttes til Stokholms slot 1878 - På kælk til Humlegården 2007 - Udlånt til Tjekkiet 2018 - Udstilling i Skatkammeret Kilde : Djævle Bibelen Den største illustrerede middelalder bog Historisk Codex Gigas Indhold Forklaring Et slør af mystik omgiver Codex'en Djævelens illustration i Codex Gigas Codex Gigas i 1909 10 ting du bør vide om Djævelens Bibel Bogens produktionstid
Dæmonerne og de syv dødssynder 🔝I Lukasevangeliet fortælles det, at Jesus drev syv dæmoner ud af Maria Magdalene. Det er de syv dæmoner, der i middelalderen bliver til de syv dødssynder.Lad os først se på de syv dødssynder. De har hver tilknyttet en klassisk dæmon : 1. Dødssynden Superbia (hovmod) 🔝Og dens modsætning kardinaldyden, Humilitas (ydmyghed, beskedhed) (humility).Hovmod er en last, hvor man har en høj vurdering af en selv og stor form for arrogance. Hvorfor hovmod er det modsatte af ydmyghed. Hovmod opfattes indenfor de protestantiske kirker for en synd og oprør mod Gud. Denne dødssynd er den grundlæggende af de syv synder, og den betragtes som den, som de andre synder udspringer fra. Den hovmodige beskrives som en, der stiller sig i bedre lys end andre og anerkender ikke andres arbejde. Personen vender sig væk fra Gud i søgen efter egen storhed og selretfærdighed. Dæmonen Lucifer er synden og hovmodet, han afbilledes som en dæmoniseret engel med vinger og våben som et stjerneskud. Kardinaldyden : Ydmyghed (Humilitas) (beskedenhed) (modsatte af hovmod (Superbia)) — Beskeden opførsel, uselviskhed og at være respektfuld. Giv anerkendelse til andre i stedet for at ophøje sig selv. 2. Dødssynden Avaritia (griskhed) 🔝Og dens modsætning kardinaldyden, Caritas (barmhjertighed) (charity).Griskhed eller grådighed er en last, som man har, når man er grådig efter noget såsom mad, penge eller magt. I den katolske lære er grådighed en af de syv dødssynder. Her mente Tomas Aquinas, at grådighed er en synd, som er direkte henvendt mod ens næste. Da man kan ikke have for meget, uden at nogle andre må undvære. Den grådige glemmer barmhjertigheder, og den ser ikke andres ydelse for ens egen nydelse. Dæmonen Mammon står for gerrighed eller grådighed, og den fremstilles ofte i menneskeskikkelse. Kardinaldyden : Barmhjertighed (Liberalitas) (vilje, generøsitet) (modsatte af griskhed (Avaritia)) — Villig til at give fra sig i tanke og handling. 3. Dødssynden Luxuria (Utugt) 🔝Og dens modsætning kardinaldyden, Castitas (kyskhed) (chastity).Utugt, som er det kristne ord for seksuelt samvær udenfor ægteskabet. Utugt, som regnes for en af de syv dødssynder er det modsatte af kyskhed, som er seksuel afholdenhed ifølge moralske normer og værdier. Utugt dækker over alt det i form af lyster og seksuelt, som ikke foregår inden for ægteskabets rammer. Utugt dæmonen er Asmodeus. Dæmonen Asmodeus er traditionelt afbildet som en høj og smuk mand med langt sort hår. Kardinaldyden : Kyskhed (Castitas) (renhed) (modsatte af begær (Luxuria)) — Omfatter moralsk opførelse og at opnå renhed både fysisk og psykisk. 4. Dødssynden Invidia (misundelse) 🔝Og dens modsætning kardinaldyden, Humanitas (velvilje/godhed) (kindness).Misundelse ses som en af de syv dødssynder, da man i misundelsen overser sine egne gaver og stræber efter en andens tilstand i stedet for at arbejde på sin egen åndelige forbedring. En god kristen er gavmild. Leviathan er dæmonen for misundelse. Leviathan er et søuhyre, som er blevet beskrevet som en søslange, en vaddrage med skæl og tænder eller en form for hval. Kardinaldyden : Velvilje/Godhed (Humanitas) (fornøjelse) (modsatte af misundelse (Invidia)) — Medlidenhed og venskab og sympati uden fordomme. 5. Dødssynden Gula (frådseri) 🔝Og dens modsætning kardinaldyden, Temperare (udholdenhed) (temperance).Fråseri er den 5. af de syv dødssynder, fordi overdrevent fokus på at spise gør skade på en selv og påvirker omgivelserne negativt. Fråseri forveksles sommetider med det at være velnæret. Før i tiden var det at være velnæret ofte et symbol for at man var rig, da de fattige i samfundet, ikke havde så mange penge til at købe mad for. At være velnæret behøver ikke at være udtryk for fråseri, det er det kun hvis ens behov for mad er blevet overdrevne. Beelzebub er Grådighedens eller Fråseriets dæmon. Dette navn bruges både til at beskrive en selvstændig dæmon og Satan. Dæmonen er ofte afbilledet som en flue. Kardinaldyden : Udholdenhed (Temperare) (selvkontrol) (modsatte af frådseri (Gula)) — Man bør være udholdende og afholdende. 6. Dødssynden Ira (vrede) 🔝Og dens modsætning kardinaldyden, Patentia (tålmodig/tilgivelse) (patience).Vrede er en følelse, og hvis den følelse tager overhånd eller bliver overdreven, bliver det en last og kan forstås som en af de syv dødssynder. Det at være vred kan også være et tegn på, at man har mistet troen på den retfærdige Gud. Hvorimod hvis ens tro er stærk, vil man udvise tålmodighed og tilgive syndere. Satan er dæmonen, der repræsenterer vrede. Det er den mest kendte dæmon, og den er blevet beskrevet på mange forskellige måder. Kardinaldyden : Tålmodighed/Tilgivelse (Patientia) (fred) (modsatte af vrede (Ira) — Evnen til at tilgive og vise nåde overfor syndere. Løse konflikter fredfyldt – som en modsætning til vold. 7. Dødssynden Acedia (dovenskab) 🔝Og dens modsætning kardinaldyden, Industria (indsatsvilje) (diligence).Dovenskab er en last, når den gør skade på en selv og ens omgivelser. Dovenskab er en af de syv dødssynder. Dovenskab dækker også en, som ikke søger gud eller ikke søger forbedring. Belphegor — Herren over kløften, en dæmon der er associeret med en af de syv dødssynder, dovenskaben, han hjælper mennesker med at gøre opdagelser. Han forfører folk ved at foreslå dem utrolige opfindelser, der oftest vil gøre dem rige. - Ifølge nogle dæmonologer fra 1600-tallet, er hans kræfter stærkest i april. - Biskoppen og heksejægeren Peter Binsfeld var af den opfattelse at Belphegor frister gennem dovenskab. Ligeledes ifølge Peter Binsfeld er Belphegor den vigtigste dæmon for den dødssynd der er kendt som dovenskab i den kristne tradition. Kardinaldyden : Indsatvilje (Industria) (etik, moral) (modsatte af ladhed (Acedia)) — Være vågen, fysisk aktiv, have vilje til at arbejde. Dæmonerne 🔝Vi kan, fra de syv dødssynder (beskrevet herover) uddrage dæmonerne :Lucifer, Mammon, Asmodeus, Leviathan, Beelzebub, Satan, og Belphegor. De er hver for sig og tilsammen nogle værre karle, men dog ikke alle uden en vis charme. Så pas på ikke at falde for dem ! 1. Lucifer er dæmon for synd og hovmod 🔝I dæmonteologien er Lucifer ofte associeret med synden hovmod. Dette skyldes hans fald fra himlen, som i mange fortællinger beskrives som en konsekvens af hans arrogance og ønske om at blive større end Gud.Lucifer (latin: lysbringeren) er oprindeligt en romersk gud i drengeskikkelse. Han er søn af Aurora, daggryet. En selvstændig kult i antikken havde han ikke. I romersk mytologi identificeredes Lucifer med morgenstjernen Venus, der netop kan ses før daggry. Først i middelalderen dukker navnet Lucifer op i kristendommen som pseudonym for Djævelen. I flere okkulte værker fra renæssancen optræder Lucifer som én af fire kronprinser i helvede. I den traditionelle opfattelse 🔝Ifølge kristen tradition, snarere end teologi, er Lucifer en falden engel. En falden engel er en engel, der pga. en synd forvises fra himmeriget af Gud. Ifølge skriftet Adam og Evas liv blev Satan udstødt af Gud, da Satan nægtede at tilbede Adam, der var skabt i Guds billede. Engle kan pga. deres guddommelige natur og "indbyggede" forstand på godhed ikke tilgives, når de begår en synd. Lucifer faldt pga. individualisme. Med andre ord ønskede han at kontrollere menneskeheden og vende denne mod Gud og blive større end Gud, hvorefter Gud forviste Lucifer fra himmeriget (faldet) og styrtede ham ned i Helvede, hvor han blev Helvedes hersker, Satan eller ho diabolos, Djævelen.2. Mammon står for gerrighed eller grådighed 🔝3. Asmodeus er dæmon for utugt 🔝Salomons segl 🔝En magisk ring kaldet "Salomons segl" blev angiveligt givet til Kong Salomon og gav ham magt over dæmoner. Det magiske symbol, der siges at have været på Salomons segl, og som fik det til at virke, er nu bedre kendt som Davidsstjernen. Asmodeus, dæmonernes konge, blev ifølge de klassiske rabbinere en dag fanget af Benaja ved hjælp af ringen og blev tvunget til at forblive i Kong Salomons tjeneste. I en fortælling bragte Asmodeus en mand med to hoveder op fra jordens underside for at vise Salomon; manden, der ikke kunne vende tilbage, giftede sig med en kvinde fra Jerusalem og fik syv sønner, hvoraf seks lignede moderen, mens én lignede faderen ved at have to hoveder. Efter deres fars død gjorde sønnen med to hoveder krav på to dele af arven og argumenterede for, at han var to mænd; Kong Salomon besluttede, at sønnen med to hoveder kun var én mand. Salomons segl, i nogle legender kendt som Aandaleebs ring, var et meget eftertragtet symbol på magt. I flere legender forsøgte forskellige grupper eller individer at stjæle det eller opnå det på en eller anden måde.Salomon og Asmodeus 🔝En legende om Asmodeus fortsætter med at fortælle, at Kong Salomon en dag spurgte Asmodeus, hvad der kunne gøre dæmoner magtfulde over mennesket, og Asmodeus bad om at blive befriet og få ringen, så han kunne demonstrere. Kong Salomon indvilligede, men Asmodeus kastede ringen i havet, og den blev slugt af en fisk. Asmodeus slugte derefter kongen, rejste sig helt op med den ene vinge rørende himlen og den anden jorden, og spyttede Salomon ud i en afstand af 640 kilometer. Rabbinerne hævder, at dette var en guddommelig straf for Salomons manglende overholdelse af tre guddommelige befalinger, og Salomon blev tvunget til at vandre fra by til by, indtil han til sidst ankom til en ammonitisk by, hvor han blev tvunget til at arbejde i kongens køkkener. Salomon fik en chance for at tilberede et måltid til den ammonitiske konge, hvilket kongen fandt så imponerende, at den tidligere kok blev fyret, og Salomon blev sat i hans sted. Kongens datter, Naamah, forelskede sig efterfølgende i Salomon, men familien (som troede, at Salomon var en almindelig borger) misbilligede det, så kongen besluttede at dræbe dem begge ved at sende dem ud i ørkenen. Salomon og kongens datter vandrede i ørkenen, indtil de nåede en kystby, hvor de købte en fisk at spise, som tilfældigvis var den, der havde slugt den magiske ring. Salomon var derefter i stand til at genvinde sin trone og fordrive Asmodeus. Elementet af en ring kastet i havet og fundet tilbage i en fiskes mave optrådte også i Herodots' beretning om Polykrates, tyrannen af Samos fra ca. 538 f.Kr. til 522 f.Kr.I en anden velkendt version af legenden om Salomons segl forklæder Asmodeus sig. I nogle myter er han forklædt som Kong Salomon selv, mens han i mere hyppigt hørte versioner er forklædt som en falk og kalder sig Gavyn (Gavinn eller Gavin), en af Kong Salomons betroede venner. Den skjulte Asmodeus fortæller rejsende, der har vovet sig op til Kong Salomons store, høje palads, at Salomons segl blev kastet i havet. Han overtaler dem derefter til at springe i og forsøge at hente det, for hvis de gør det, ville de overtage tronen som konge. 4. Leviathan står for misundelse 🔝5. Beelzebub er dæmon for Grådighed eller Fråseri 🔝Navnet er en afledning af den i bibelen nævnte Baal-Zebub. Baal-zebub er en filistergud i Ekron (2 Kongebog 1:2). Senere kom dette navn til at betegne Satan. Navnet Baal-Zebub translittereret til græsk giver det velkendte navn Beelzebub (Matt 10:25).Baal-zebub betyder bogstaveligt talt Fluens Herre (selvom hebraisk bruger en entalsform, hvor flertalsformen på engelsk ville være korrekt: Fluernes Herre), men i realiteten betyder det Kaosmager. Da fluer ikke anerkender autoritet, er dette navn en tom titel, og et godt kig på fluers adfærd kan give nogle indsigter i ondskabens virke. På Jesu tid, en tid som blandt andet blev beskyldt for lyssky handler med Beelzebub, var Israels og Filisternes kongeriger længe blevet undertrykt, og helligdommene i Ekron og Tabor fuldstændig ødelagt. Baal-Zebuls funktioner var blevet overtaget af ærkeenglen Gabriel, og den tidligere glorværdige gud blev reduceret til en ondsindet dæmon og sarkastisk kaldt Baal-Zebub, fluernes herre. I Det Nye Testamente bliver Baal-Zebub faktisk dæmonernes fyrste (Mattæus 12:24 og Lukas 11:15). Traditionen siger dog, at levitiske slagtere beholdt den gamle hedenske ritual med at dreje offerets hoved mod nord under ofringer. 6. Satan er dæmonen for vrede 🔝7. Belphegor, dæmon for dovenskaben 🔝Flere dæmoner 🔝Antikrist, den falske Kristus 🔝Antikrist er en mytisk figur i Det Nye Testamente, der udgår fra Satan og optræder som en falsk Kristusfigur med Kristuslignende træk, men som repræsenterer ondskaben i modsætning til Kristus.Betegnelsen Antikrist findes i Det Nye Testamente kun i Johannesbrevene, brugt om personer, der forkynder falsk lære om Kristus (især Johannes' 1. Brev, 2,18-22). Antikrist udgår fra Satan, men er ikke identisk med denne. Som en parallelfigur til Kristus forsynes Antikrist med Kristuslignende træk; han er fx dødeligt såret ligesom lammet (=Kristus) (sammenlign Johannes' Åbenbaring, 13,3 og 5,6). I Johannes' Åbenbaring, 17 identificeres Antikrist med Nero redivivus 'den genopstandne Nero', hvem 'dyrets tal', 666, også sigter til. Antikrists umiddelbare "forbillede" findes i Det Gamle Testamente, hvor Israelfjendtlige konger kan skildres med mytologiske træk (Esajas' Bog, 14,12-15; Daniels Bog, 8,9-14). I en fjernere baggrund står kampmotivet fra det gamle kultdrama, hvor den onde drage besejres. Baphomet 🔝Dæmonen Baphomet, af Eliphas Lévi. Våbenskjoldet bærer (på underarmene) de latinske ord SOLVE (opløse) og COAGULA (størkne).Eliphas Lévi (1810-1875) (født Alphonse Louis), var en betydelig bidragyder til historien om den okkulte tarot. Han var en fransk katolik og tiltrukket af mærkelige versioner af radikal politik, og senere i livet, en selvudråbt magus og mester i de mystiske kunster, der også udviklede den mest kendte skildring af guden eller dæmonen Baphomet. Baphomet er en dæmonisk figur, der har en kompleks historie med både okkulte og religiøse forbindelser. I moderne tid er Baphomet kendt som et symbol i satanisme og som en dæmon i fantasy-genren, typisk afbildet med et gedehoved, vinger, en pentagram på panden og brystet, samt ofte med mandlige og kvindelige træk. Historiske forbindelser 🔝Tempelridderne: Baphomet blev først nævnt i forbindelse med Tempelriddernes retssager i 1307, hvor de blev anklaget for at tilbede en dæmon eller idol med dette navn.Oprindelse: Oprindelsen af navnet er ukendt og genstand for meget debat. En teori er, at det er en forvanskning af "Mahomet" (Muhammad), men det er også blevet foreslået, at det stammer fra det hebraiske ord for "fader" eller "faderen til visdom". Historie 🔝Hans navn menes, som nævnt, at være en forvanskning af Muhammed, islams grundlægger. Han er normalt afbildet med hoved og ben af en ged, med en fakkel mellem hornene og et pentagram på panden, med sorte fuglevinger og kroppen af en menneskelig kvinde eller hermafrodit.Han har magten til at kontrollere alle menneskelige kvinder og siges at give hekse deres magt, derfor er han berømt kendt som en dæmon tilbedt af hekse. I nogle grene af dæmonologien ses Baphomet som en højtstående hersker over Helvede og en af Satans mange håndlangere. Dette kan muligvis forklare, hvorfor de to dæmoner ofte synes at dele de samme kvaliteter. I middelalderen blev Baphomet ofte klassificeret som et medlem af den "uhellige treenighed", der bestod af ham, Apollyon og den falske idol Termagant. Baggrund 🔝Baphomet er en gedehovedet dæmonkonge, Kupalas bror og er blandt de ældste af Infernos beboere. Baphomet ønskede at blive tilbedt og æret, ligesom Mundus blev under det Mørke Regiment, især da en sådan tilbedelse ville give dæmonkejseren næring til toppen af sin magt. Baphomet kastede i sin forfængelighed sit blik på det dødelige land og fandt i menneskehedens spirende sjæl et brændende folk, der delte hans stormfulde temperament. Trods afslutningen på det Mørke Regiment, takket være Sparda, der havde besejret Helvedes Syv Konger, brændte grådighed, aggression og foragt varmt i menneskehedens hjerter, hvilket fik Baphomet til at se dem som mennesker, der var ivrige efter at behage en gud. Han ønskede hengiven ros værdig til sin magt, og i skikkelse af et lysvæsen ville han skænke sin gave af storsindet herredømme til dødelige, villige eller uvillige.Naturligvis var der modstand mod en sådan tilbedelse over for Baphomet, som begyndte at se de rædsler, der lå bag hans slør af tilbedelse og falske løfter. Han ville komme til at blive betragtet som en mørk infernalsk gud, der fordærvede rene sjæle og torturerede dem, der gjorde oprør mod hans styre. Selvom hans akolytters magt var enorm, var det netop denne opfattelse, der ulmede i menneskers sind og hjerter, hvilket resulterede i et omfattende oprør mod Baphomet og hans religiøse iver, hvor de, der stadig var hengivne til Baphomet, kæmpede mod deres tidligere brødre og søstre, og hans hengivne tilhængere var gennemsyret af dæmonisk kraft, der helt sikkert ville have vendt udviklingen i Baphomets favør, hvis det ikke var for den legendariske mørke ridder, Sparda, der selv havde interveneret. Ifølge en genvundet bog blev Sparda ledsaget af tre magikere, som ledte et retfærdigt korstog mod fortvivlelsen i Baphomets mørke og udsvævelser. De tre magikere ville hjælpe med den velsignede bevæbning af oprørerne, destabiliseringen af Baphomets netværk og uddrivelsen af hans forvredne mørke, alt imens Sparda tog kampen direkte mod Baphomet selv. For at sikre, at den afsatte dæmonkonge forblev fængslet i sit eget rige, hjalp Sparda magierne med at udføre ritualer, der rejste fem segl for at inddæmme dæmonen. De Tre Magi, inspireret af Spardas ridderlighed og ridderskab, ville komme og grundlægge Tempelridderne, men i Herrens lys. Tempelriddernes Inkvisition 🔝Desværre var menneskeheden, uanset hvor modstandsdygtig den er over for ydre kræfter, lige så modtagelig for åndelig og indre manipulation. Baphomet, på trods af at være beseglet, var tæt forbundet med menneskehedens lave begær, der trives i dybet af hver sjæl. Alt, hvad der skulle til, var bedrag og udnyttelse til at sno sådanne begær omkring sine egne formål. Dæmonkongen spreder en ondsindet plage, der ulmer i menneskehedens hjerter og sind. Han gjorde dette for at få folket til at vende sig mod Tempelridderne, korstogenes helte og de samme, der rejste sig for at kæmpe mod Baphomets korruption. Det varede ikke længe, før de blev beskyldt for at tilbede Baphomet af en kirkelig inkvisition og stemplet som kættere. Derudover stod der, at nogle af tempelridderne endda vendte sig mod hinanden.For at holde dem tavse blev tempelriddernes leder og en anden højtstående leder dømt til at blive brændt levende. Det blev dog senere afsløret, at dette var orkestreret af Kong Philip IV af Frankrig, som begærede tempelriddernes rigdom og desuden angiveligt var under indflydelse af Baphomet selv, som brugte kongen til at fordreje tempelriddernes image og deres tro; kort sagt, at udrydde ondskab er det til gengæld dem, der er ansvarlige for det. En efter en svækkes og løsnes de fem segl, der er stationeret over hele kongeriget, indtil Baphomet river virkelighedens struktur i stykker, og fra Helvedes gab strømmer hans legion frem, bestående af forbandede dæmoniske sjæle, der var underdanige ham før oprøret. Riget er badet i blod og ild, hvor Baphomets fromme kult angriber indefra, mens dæmoner og besatte ødelægger landene nedenfor. Nederlag 🔝Men selv i disse dystreste tider skinner håbet stadig igennem. Baphomets tilbedelse ophørte, da Sankt Longinus' Broderskab førte krig mod dæmonens kult og slog sig sammen med de overlevende medlemmer af den hedengangne Tempelridderorden (hvor disse medlemmer brandede sig selv som Skyggekorsfarerne), mens de ødelagde og brændte enhver statue og uhellig kirke, der var skabt i ærbødighed for Baphomet. Kampe udkæmpes, blod spildes, tusinder omkommer, indtil et kultmedlem og stiftende medlem, Jennifer Carroll, var i stand til at gribe et basrelief af Baphomet og flygte fra forfølgelse i Sankt Longinus' Broderskabs hænder.Succoth Benoth, en af Baphomets mange efterkommere, holdt Jennifer i live for at opfylde hans behov og sikre arbejdet med at trylle Baphomet tilbage til det materielle plan. Uheldigvis for Jennifer ville hun møde sin ende under Salem-hekseprocesserne, hvor hun blev brændt ned af puritanske kristne i 1692. Basrelieffet blev igen taget af heksesympatisører under processerne og bosat i Maine. Under Succoth Benoths kontrol voksede Baphomets kult kun i Maine og bosatte sig til sidst i en by, der senere skulle blive kendt som Silent Hills. Succoth Benoth fik kulten til at vokse inde i byen, infiltrerede byens offentlige institutioner, mens den gradvist fik mere indflydelse og magt, hvilket snart ville nå sit højdepunkt under den amerikanske gotiske periode. Heldigvis ville hans styre og magt blive udfordret endnu engang af ankomsten af Tomas Ortega, en kæmpende præst, der får selskab af sin kærlighedsinteresse Lisa Pearson og senere sin mentor Father Garcia. Succubus 🔝Succubus (latin: succuba) er en kvindelig dæmon, eller ond ånd, i middelalderovertroen, der besøger mænd oftest munke, i deres søvn for at udføre et spøgelses-samleje. Mænd der har samleje med en Succubus vil enten få nedsat helbred eller dø, da Succubi dræner dem for energi under samleje. Under samleje indsamler Succubi sæd fra manden. Succubus har et mandligt modstykke kaldet Incubus. Incubi forfører kvinder og har, lige som Succubi, samleje med dem i deres søvn. Under samleje kan Incubus bruge den sæd, Succubus har indsamlet, til at gøre kvinderne gravide. Hvis dette medførte graviditet ville disse børn være nemmere at påvirke af dæmoner eller have fysiske skavanker. Succubi havde tiltrækkende udseender af ubeskrivelig skønhed, dog med visse skønhedsfejl; så som flagermusevinger, katteøjne, horn eller hale. Myten bygger sandsynligvis på mænds ufrivillige udløsning i søvne.I moderne tid bliver Succubus ofte brugt som et udtryk for kvinder der dræner selvstændigheden ud af mænd (ofte samleveren). Dette udtryk bliver typisk brugt af personer vis ven/bekendt er kommet " under tøflen" af samleveren. Pave Sylvester II og Succubusen 🔝En historie om en succubus blev fortalt af Walter Mapes i hans De Nugis Curialium [Hofmandens bagateller] (ca. 1185) om Gerbert af Aurillac, der blev pave Sylvester II (999-1003). Som ung mand forelskede Gerbert sig i datteren af provsten af Rheims. Hun afviste ham, og han blev fortvivlet. En dag mødte han en smuk jomfru ved navn Meridiana, som tilbød ham sex, magisk viden og penge, hvis han bare ville forblive tro mod hende. Han indvilligede og havde hurtigt fremgang og blev ærkebiskop af Rheims, kardinal, ærkebiskop af Ravenna og i sidste ende pave. Hele tiden holdt han Meridiana hemmelig, og hun tilgav ham endda, da provstens datter fandt ham beruset og forførte ham en dag. Endelig profeterede Meridiana, at Gerbert ville dø, mens han fejrede messe i Jerusalem, som viste sig at være en kirke i nærheden, der påstås at besidde et stykke af korset. Da Gerbert indså, at han var ved at dø, aflagde han en offentlig bekendelse af sine synder og døde angrende. Mapes bemærkede også, at Gerberts grav i Laterankirken sveder rigeligt før en paves død.Ja - hvad skal man sige? Den ovenstående beretning minder lidt om Brødrene Grimms eventyr: "Konen i muddergrøften." Incubus 🔝En incubus er ifølge middelalderlige legender en dæmon som i form af en mand forfører kvinder, helst nonner. Bøger om hekseri fra 1500-tallet nævner disse oftere end succuba, den kvindelige dæmon som forførte mænd.Hvis mænd havde haft sex med en nymfe, kunne dette være en succuba. Denne bevarede mandens sæd og forvandlede sig til en incubus, som forførte en kvinde, som derefter fik et deformt barn. Den bibelske Lilith 🔝Da den Almægtige skabte den første, ensomme mand, Adam, sagde Han: Det er ikke godt for mennesket at være alene. Og Han skabte en kvinde af jorden til mennesket, ligesom ham (Adam), og kaldte hende Lilith. Snart begyndte de at skændes med hinanden. Hun sagde til ham: Jeg vil ikke ligge nedenunder, og han sagde: Jeg vil ikke ligge nedenunder, men ovenover, for du er ment til at ligge nedenunder, og jeg skal ligge ovenover. Hun sagde til ham: Vi er begge lige, fordi vi begge er skabt af jorden. Men de lyttede ikke til hinanden.Da Lilith så dette, udtalte hun Guds erklærede navn og fløj op i luften. Adam stod i bøn for sin Skaber og sagde: Verdens Herre! Kvinden, du har givet mig, er gået bort fra mig. Straks sendte den Almægtige tre engle efter hende for at bringe hende tilbage. Den Almægtige sagde til englene: Hvis hun beslutter sig for at vende tilbage, er det godt, men hvis ikke, så må hun tage det på sig at sikre, at hundrede af hendes børn dør hver dag. De gik hen til hende og fandt hende midt i Det Røde Hav. Og de fortalte hende Guds ord. Men hun nægtede at vende tilbage. De sagde til hende: Vi må drukne dig i havet. Hun sagde: Forlad mig! Jeg blev skabt til intet andet formål end at skade børn, otte dage for drenge og tyve for piger. Da de hørte, hvad hun sagde, pressede de hende endnu mere. Hun sagde: Jeg sværger ved den levende Guds navn, at jeg, når jeg ser dig eller dit billede på en amulet, ikke vil have nogen magt over netop det barn. Og hun tog det på sig at sikre, at hundrede af hendes børn døde hver dag. Derfor siger vi, at hundrede af hendes dæmoner dør hver dag. Derfor skriver vi navnene Senoi, Sansenoi og Semangloph på en amulet til små børn. Og når Lilith ser den, husker hun sit løfte, og barnet bliver frelst. Grimoiren med Ars Goetia Dæmoner 🔝De 72 dæmoner spiller et utal af roller, lige fra indehavere af viden og elementær kontrol til indflydelsesrige omstændigheder og bærere af unikke evner. Deres gådefulde natur og dybe symbolik fortsætter med at gennemsyre forskellige aspekter af kulturen, hvilket bekræfter deres uudslettelige indflydelse på den menneskelige bevidsthed. At forstå disse entiteter er et dybt dyk ned i det fascinerende område af det mystiske og det mystiske.De 72 dæmoner fra Ars Goetia 🔝
Ars Goetia 🔝De gamle teksters verden rummer adskillige mysterier og få så fængslende som 'Ars Goetia'. At optrevle dens historie tager os med på en overbevisende rejse gennem labyrinten af okkult viden, der fremtryller en fascinerende aura omkring denne gådefulde grimoire.Ars Goetia, ofte blot omtalt som Goetia, er den første del af det 17. århundredes grimoire, "Salomons lille nøgle." Selvom teksten typisk er forbundet med Salomon, Bibelens kloge konge, foreslår forskere, at dens faktiske kompilering ikke fandt sted før renæssanceperioden. Udtrykket 'Goetia' kommer fra et græsk ord, der betyder 'hylende', ofte forbundet med ånders eller dæmoners hjemsøgende hyl. Dette hænger sammen med Goetias primære fokus: at give detaljerede instruktioner til tilkaldelse og kontrol XNUMX forskellige dæmoner. Hver dæmon er omhyggeligt beskrevet sammen med deres styrker og de nødvendige ritualer for at tilkalde dem. En af de første betydningsfulde referencer til Goetia opstod under den europæiske renæssance, en æra præget af fornyet interesse for gammel viden. Det var i denne periode, at den legendariske okkultist, Johann Weyer, kompilerede "Pseudomonarchia Daemonum," en forløber for Goetia, der skitserer helvedes hierarkier. Den Goetia, som vi genkender i dag, blev først udgivet i 1904 af Aleister Crowley, en indflydelsesrig skikkelse inden for vestlig okkultisme. Crowleys fortolkning, "Thelema", tilføjede påkaldelser på Enochian, englenes formodede sprog. Hans version bliver fortsat bredt studeret af nutidige lærde og udøvere af ceremoniel magi. Skønt forbundet med dæmonologi, ligger Goetias sande værdi i dens legemliggørelse af menneskehedens tidløse nysgerrighed over for det ukendte og vores ubønhørlige stræben efter forbudt viden. Selvom det ofte er blevet henvist til skyggerne, kan Goetias indflydelse på den vestlige okkulte tradition ikke overvurderes. Fortællingen om Ars Goetia viser en slående tidslinje af menneskelig fascination af det okkulte og det overnaturlige. Dens indviklede indflydelse på litteraturen, populærkulturen og endda moderne psykologiske begreber understreger dens varige tiltrækningskraft. Afslutningsvis er Ars Goetias historie lige så mangefacetteret som de dæmoner, den beskriver. Dens rejse fra oldtidshistorie til en renæssancegrimoire, og dens eventuelle genoplivning i det 20. århundrede, taler meget om den vedvarende appel af den esoteriske viden, den tilbyder. Mens vi fortsætter med at udforske denne fængslende kronik, får vi indsigt ikke blot i Goetia, men det fortryllende område af menneskelig nysgerrighed og vores uophørlige søgen efter forståelse. Uudgrundelig for de uindviede, men alligevel fascinerende for søgere af mystisk visdom, væver Ars Goetia en overbevisende fortælling, der overskrider tidsmæssige grænser. Ved at afdække det historiske grundlag for Ars Goetia, kan vi opnå en mere dyb forståelse for dens esoteriske mysterier. Ars Goetia, også kendt som "Salomons mindre nøgle", er en pseudoepigrafisk grimoire tilskrevet kong Salomon. Dens oprindelse er imidlertid gennemsyret af gåde. Selvom det antages at være opstået i midten af det 17. århundrede, er mange af dets ideer forankret i meget ældre kulturelle traditioner. Disse traditioner udspringer af en eklektisk række af kilder - gammel jødisk, kristen og mellemøstlig folklore, for at nævne nogle få. Ars Goetia beskriver påkaldelsen og kontrollen af 72 ånder, et aspekt, der afspejler elementer fra både kristen dæmonologi og jødisk mystisk kabbala. HP Lovecrafts værker, fyldt med referencer til Ars Goetia, vidner om dens vedvarende indflydelse. Det er et vidnesbyrd om, hvordan denne historiske grimoire har gennemsyret populærkulturen, manifesteret i litteratur og billedkunst, og tiltrukket intriger hos utallige entusiaster. At forstå den historiske kontekst af Ars Goetia kræver en udforskning af renæssancens intellektuelle klima. En tid, hvor gammel visdom blev genopdaget og kombineret med kristen teologi, der dannede en ejendommelig blanding af mystik, religion og filosofi. Grimoiret repræsenterer en alkymistisk sammensmeltning af disse elementer, der afspejler en periode med intellektuel nysgerrighed og oprør mod ortodokse religiøse tanker. Faktisk afslører denne historiske ramme af Ars Goetia det dybe menneskelige behov for at forstå de gådefulde riger hinsides det verdslige. Det er et dybt vidnesbyrd om den tidløse menneskelige søgen efter visdom og forståelse, der for evigt afdækker nye lag af mystik i vores uophørlige udforskning af det mystiske og mystiske. I sidste ende overskrider Ars Goetia blot at være en grimoire, det er en historisk artefakt, der indkapsler århundreders skiftende religiøse og filosofiske ideer. Dens indflydelse gennemsyrer moderne popkultur og akademisk verden, hvilket gør den til en hjørnesten i okkulte studier. Mens vi dykker ned i dybden af Ars Goetias historiske oprindelse, deltager vi i en tidløs tradition - den endeløse jagt på visdom, søgen efter at få mening med det ukendte. Det er en rejse lige så givende, som den er fascinerende, der tilbyder rig indsigt i vores fortid, vores kulturer og vores vedvarende fascination af de mystiske riger. Forstå indholdet af Ars Goetia 🔝Kernen i Ars Goetia ligger i dens katalog over 72 magtfulde ånder, hver med en unik identitet, evner og karakteristiske sigil. Dette mesterligt kuraterede bibliotek dykker ned i kunsten at tilkalde ånd, en dristig bestræbelse, der kræver omhyggelig forberedelse og urokkeligt mod.Kompendiet er ikke blot en liste, den maler livlige portrætter af disse entiteter og giver en omfattende forståelse af deres respektive rang, adfærd og kommandoer. Dette tapet af dæmonisk visdom strækker sig ud over ren nysgerrighed og afslører lag af historisk og kulturel betydning. På trods af den fængslende tiltrækning ved denne esoteriske viden, er en forsigtig tilgang bydende nødvendig. Mens Ars Goetia kan tjene som et springbræt ind i en uset verden, kræver den respekt for de kræfter, den beskriver. I det væsentlige står Ars Goetia som et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om menneskehedens evige stræben efter at forstå det usete. Dens indhold lokker, skræmmer og oplyser, hvilket giver et mangefacetteret syn på de æteriske planer hinsides vores rige. Ars Goetias indflydelse på moderne okkultisme 🔝Ars Goetias arv, en del af den større tome, The Lesser Key of Salomon, har formet moderne okkultisme på måder, som få gamle tekster har formået. Dens rige gobelin af esoterisk viden og potente ikonografi har været en dyb inspirationsbrønd for nutidige udøvere.Centralt i den gotiske grimoire er de 72 ånder - et mangfoldigt ensemble af magtfulde entiteter, der, når de påkaldes korrekt, kan formidle viden, opfylde ønsker og påvirke forskellige aspekter af livet. Protokollerne til at tilkalde disse ånder har udløst tilblivelsen af forskellige ritualer i nutidens okkultisme. Ceremonielle magikere, for eksempel, udnytter Ars Goetias visdom ved at inkorporere dens ritualer i deres praksis. Trin-for-trin besværgelserne og symbolerne er blevet forvandlet til et moderne sprog, der taler til den nye tids okkultist. Denne uvurderlige ressource er blevet en vigtig reference for dem, der begiver sig ud i det ukendtes rige. Desuden strækker Ars Goetias indflydelse sig ind i popkulturen, hvor dens referencer gennemsyrer film, litteratur og endda videospil. Ved at infiltrere disse medier har den kastet et bredere net for at fange og inspirere en frisk generation af okkulte entusiaster. Ars Goetia repræsenterer en fascinerende syntese af jødisk-kristne og hedenske traditioner, lige fra dets komplekse hierarki af ånder til de indviklede indkaldelsesritualer. Moderne okkulte praksisser adopterer ofte disse unikke elementer og bevarer derved den gamle visdom i deres nutidige kontekst. Ars Goetias indflydelse er et vidnesbyrd om tekstens vedvarende relevans. På trods af at den stammer fra en tid langt væk fra vores, fortsætter den med at oplyse, engagere og styrke det okkulte samfund. Dette bemærkelsesværdige samspil mellem det antikke og det moderne symboliserer den tidløse essens af den esoteriske verden, for evigt forenet i jagten på skjult viden. Sammenfattende er Ars Goetias indvirkning på moderne okkultisme dyb og umiskendelig. Som et rigt reservoir af gammel visdom nærer det konstant den åndelige og intellektuelle appetit hos dem, der søger en dybere forståelse af universets skjulte riger. Dens arv vil helt sikkert bestå og påvirke det udviklende landskab af nutidige okkulte praksisser. ars goetia demonology Etiske og psykologiske perspektiver 🔝Fra en etisk linse udfordrer interaktion med de entiteter, der er beskrevet i Ars Goetia, vores forudfattede forestillinger om godt og ondt. Traditionelle moralske dikotomier bliver sat på prøve, da udøvere opfordres til at forhandle, ikke befale, med disse ånder. Denne interaktion kunne gentage etiske dilemmaer i den virkelige verden, hvor magtdynamikker er i spil, hvilket ansporer en genovervejelse af ens adfærd over for 'andre'.Psykologisk giver teksten et kryptisk spejl af den menneskelige psyke. Hver ånd repræsenterer forskellige menneskelige egenskaber, ønsker og frygt. Handlingen med at tilkalde kan ses som en metaforisk proces med at konfrontere og integrere disse skyggeaspekter af selvet, en idé, der giver genlyd med Carl Jungs begreb om individuation. Mens nogle hævder, at Ars Goetia kunne fremme usund fascination af det okkulte, ser et alternativt synspunkt det som en stimulans til introspektion, vækst og etisk introspektion. Som altid er ansvarligt engagement og gennemtænkt fortolkning altafgørende. Selvom Ars Goetia er tusinder af år gammel, er den ikke et forældet kuriosum. Det er fortsat en katalysator for at undersøge etiske udfordringer og psykologiske udforskninger i nutidens moderne verden. At udforske denne tekst kan give et usædvanligt perspektiv på vores igangværende søgen efter at forstå os selv og vores etiske forhold til verden omkring os. Fra den mystiske litteraturs og folklores æteriske, mystiske verden har et utal af entiteter prydet den menneskelige fantasi. En central fascination for mange ligger i udforskningen af de 72 dæmoner. Selvom de er ildevarslende af natur, er deres historiske og symbolske roller i forskellige kulturer unægtelig fængslende og har påvirket utallige fortællinger. De 72 dæmoner, især katalogiseret i "Ars Goetia", den første sektion af "Lesser Key of Solomon", har været kendt for deres særlige evner og karakteristika. I modsætning til populær opfattelse er disse entiteter ikke udelukkende forbundet med ondskab. Hver dæmon repræsenterer en bred vifte af aspekter - fra viden og visdom til styrke, manipulation og elementær kontrol. Nogle af disse enheder har herredømme over store vidensområder og betragtes som lærere eller vejledere i specifikke fag. For eksempel menes Marbas, den femte dæmon, at give indsigt i mekanisk kunst og videnskab, hvorimod Paimon, den niende dæmon, siges at bibringe kunst og videnskaber forståelse. Et betydeligt antal af disse dæmoner kontrollerer specifikke elementer, som påvirker den fysiske verden. For eksempel er Focalor, den enogfyrre dæmon, forbundet med vind og hav, hvilket afspejler deres elementære herredømme. Derudover er disse entiteter afbildet som at give unikke evner eller manipulere omstændigheder til gavn eller skade for mennesker, hvilket yderligere forstærker deres brede indflydelse. Andrealphus, den femogtresindstyvende dæmon, kan forvandle mennesker til fugle, hvilket eksemplificerer de ekstraordinære evner, der tilskrives disse entiteter. 72 dæmoner spiller også væsentlige roller i den åndelige eller okkulte praksis. Tryllekunst, fremmaning og forhandling med disse entiteter udgør en integreret del af forskellige esoteriske traditioner, der afspejler det indviklede forhold mellem mennesker og det overnaturlige. I populærkulturen er disse dæmoner blevet portrætteret i adskillige formater, fra film og tv til litteratur og videospil. Deres spændende identiteter, rige historier og distinkte roller fortsætter med at fange publikum, hvilket afspejler deres vedvarende relevans. Det er vigtigt at forstå, at selvom emnet for de 72 dæmoner intrigerer, er det også gennemsyret af mystik og spekulationer. Fortolkningen og forståelsen af disse entiteter er forskelligartede, hvilket afspejler emnets dybe og komplekse natur. Som konklusion spiller de 72 dæmoner et utal af roller, lige fra indehavere af viden og elementær kontrol til indflydelsesrige omstændigheder og bærere af unikke evner. Deres gådefulde natur og dybe symbolik fortsætter med at gennemsyre forskellige aspekter af kulturen, hvilket bekræfter deres uudslettelige indflydelse på den menneskelige bevidsthed. At forstå disse entiteter er et dybt dyk ned i det fascinerende område af det mystiske og det magiske. Codex Gigas 🔝Codex Gigas blev skabt til et bøhmisk kloster, men blev bragt til Sverige som krigsbytte i det 17. århundrede. Manuskriptet indeholder blandt andet en komplet bibel, historiske tekster, magiske formler og trylleformularer. Djævelen afbildet i Codex Gigas.Codex Gigas' historie 🔝Det er uklart præcis, hvordan det middelalderlige manuskript er blevet til. Men vi ved, at det blev skrevet i Kongeriget Bøhmen – nu den vestlige del af Tjekkiet – engang mellem 1204 og 1230.En side i Codex Gigas med kryptisk tekst. 🔝Den mørke note på første side fortæller os, at manuskriptets første kendte ejer var Podlažice-klosteret.En pantsat klosterskat 🔝Takket være en note på første side ved vi, at Podlažice-klosteret er den første kendte ejer af Codex Gigas. Det er dog usandsynligt, at manuskriptet blev produceret der. Klosteret var alt for lille og fattigt til et sådant projekt.Codex er betragtet som et af verdens vidundere. 🔝Notaten angiver, at munkene i Podlažice pantsatte Codex Gigas i 1295 til et kloster beliggende i Sedlec, nu Tjekkiet. Notatet angiver også, at manuskriptet blev tilbagekøbt samme år fra benediktinerordenen i Břevno Kloster. Codex Gigas blev dengang betragtet som et af verdens vidundere.Kejserligt samlerobjekt 🔝Med tiden blev manuskriptet et eftertragtet samlerobjekt. I 1594 "lånte" kejser Rudolf II Codex Gigas til sit slot. Han havde sandsynligvis ingen intentioner om at returnere det. Rudolf II samlede alt fra levende og døde dyr til malerier, skulpturer og kuriositeter. Djævelens billede vakte hans interesse for okkultisme. Oliemaleri af Rudolf II. Maleriet blev taget som krigsbytte samtidig med Codex Gigas.Et svensk krigsbytte 🔝Manuskriptet forblev i Prag, indtil det blev stjålet af den svenske hær under Trediveårskrigen. Sammen med mange andre værdigenstande blev det derefter bragt til Stockholm. Codex Gigas endte i Dronning Christinas samlinger og blev placeret i biblioteket på Stockholm Slot.Da Dronning Christina abdicerede og rejste til Rom i 1654, tog hun et stort antal manuskripter og bøger med sig – men ikke Codex Gigas. På nytårsdag 1878 blev manuskriptet overført til det nybyggede Kungliga Bibliotek i Stockholm, hvor det stadig befinder sig i dag. Med djævelens hjælp? 🔝En legende omkring skabelsen af Codex Gigas fortæller, at en enlig skriver siges at have skrevet hele værket på en enkelt nat. Da skriveren indså, at opgaven var uden for hans evner, bad han djævelen om hjælp. Legenden har slet ingen basis i virkeligheden. Det vidner dog om, at størrelsen af Djævelens Bibel gjorde et så stort indtryk, at folk ønskede at forklare dens oprindelse på en overnaturlig måde.En legende omkring skabelsen af Codex Gigas fortæller, at én og samme person skrev værket på en enkelt nat. Historisk tidslinje 🔝1204 - 1230 - Codex Gigas skrives 🔝Det er uklart præcis hvornår og hvordan det middelalderlige manuskript blev skabt. Det blev skrevet i Kongeriget Bøhmen – nu den vestlige del af Tjekkiet.1295 - Håndskriften pantsættes 🔝Takket være en note på den første side ved vi, at klosteret i Podlažice er den første kendte ejer. Noten angiver, at munkene i Podlažice pantsatte Codex Gigas i 1295 til klosteret i Sedlec. Samme år blev manuskriptet tilbagekøbt af benediktinerordenen i Břevno-klosteret.1594 - Rudolf II udvider sine samlinger 🔝I 1594 "lånte" kejser Rudolf II manuskriptet hjem til sit slot. Han havde sandsynligvis ingen intentioner om at returnere det.Rudolf II samlede alt fra levende og døde dyr til malerier, skulpturer og kuriositeter. Djævelens billede vakte hans interesse for okkultisme. 1648 - Svenskerne plyndrer Prag 🔝Manuskriptet forbliver i Prag, indtil det bliver stjålet af den svenske hær under Trediveårskrigen. Sammen med mange andre skatte bliver det bragt til Stockholm.Codex Gigas ender i Dronning Christinas samlinger og placeres i biblioteket på Stockholms Slot. 1697 - Slottet Tre Kroner brænder 🔝Den 7. maj brænder Vasa-slottet Tre Kronor ned. Djævelens Bibel reddes ved at nogen kaster den ud af et vindue. En person, der står under vinduet, siges at have fanget den og kommet til skade. Man kan tvivle på, om historien er sand, men hvad der er sikkert, er, at bogbindet er alvorligt beskadiget.En stor del af bogsamlingen forsvinder i flammerne. Af de 24.500 bøger og 1.400 manuskripter kunne kun 6.000 bøger og 300 manuskripter reddes. 1768 - Flyttes til Stokholms slot 🔝KB og Djævelens Bibel flytter ind i det nybyggede Stockholms Slot, i den fløj, hvor Bernadottebiblioteket i dag er indrettet.1878 - På kælk til Humlegården 🔝I juli 1871 blev grunden til den nye biblioteksbygning i Humlegården lagt. Den blev færdiggjort syv år senere.Codex Gigas gør en særlig entré i sit nye hjem. På nytårsdag siges det, at chefbibliotekar Gustaf Klemming gik fra paladset mod Humlegården "repræsenteret af en pedel, der trak den enorme Djævlebibel på en slæde". Klemming, der ikke var uden sans for mystik og drama, markerede på denne symbolske måde afslutningen på Det Kongelige Biblioteks flytning til de nye lokaler i Humlegården. 2007 - Udlånt til Tjekkiet 🔝Fra september 2007 til januar 2008 er Codex Gigas udlånt til Prag, hvor den er udstillet på det tjekkiske nationalbibliotek.2018 - Udstilling i Skatkammeret 🔝I Kungliga Bibliotekets såkaldte Skatkammer er det nu muligt at se Codex Gigas med egne øjne. Det er også muligt at gennemse en digital version af bogen.Kilde : 🔝Kan jag publicera bildar ur Codex Gigas ?Ja. Bilderna kan användas fritt, under villkor att erkännande ges till fotografen Per B. Adolphson och bildkällan anges på följande vis: Kungliga biblioteket, HS A 148. Läs mer om bildlicensen på Creative Commons Länk till annan webbplats, öppnas i nytt fönster. https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.sv Kilde: Svensk www.kb.se/ APA citation style: Isidore, O. S. & Josephus, F. (1200) Devil's Bible. [Place of Publication Not Identified: Publisher Not Identified, to 1230] [Pdf] Retrieved from the Library of Congress, https://www.loc.gov/item/2021667604/ What will happen if I read Codex Gigas? It is said that anyone who dares to read or possess it will suffer from misfortune. While such superstitions should be taken with a grain of skepticism, the very idea that this manuscript might bring ill fate lingers in the background, haunting those who engage with it. ------------------------------------- Djævle Bibelen 🔝Codex Gigas, Djævlebibelen, Djævelens Bibel eller Codex Gigantum (Kæmpebogen) og Gigas Librorum (Bøgernes jætte) er et bibelhåndskrift i formatet 89x49cm og med en vægt på 75 kg. Ifølge legenden skal den være skrevet på en enkelt nat af en munk med cellearrest - med djævelens hjælp.I bogen er der et stort grotesk billede at djævelen. Det har givet næring til navnet Djævlebibelen. Bogen findes i dag på Kungliga Biblioteket i Stockholm. Bogen er skrevet i benediktinerklosteret Podlažice i Böhmen på 160 æselhuder i begyndelsen af det 13. århundrede som afskrift af betydeligt ældre tekster. Allerede i slutningen af det 13. århundrede sidestilles bogen med verdens syv underværker. Den indeholder Bibelen i en latinsk udgave, der er ældre end Vulgata. Den indeholder også Flavius Josefus' jødiske historie og Cosmas af Prags böhmiske krønike. Bogen kom til Rudolf 2.s samlinger i 1594 som et lån fra det böhmiske kloster Broumov. Den og Codex Argenteus, Sølvbibelen, blev svensk krigsbytte, da svenskerne stormede Prag i 1648, og har tilhørt Kungliga Biblioteket siden 1649. Bogen er en del af den svenske kulturarv. Codex Gigas, eller Djævelens Bibel i Det Kongelige Bibliotek i Stockholm, er berømt af to grunde: Det siges at være det største bevarede europæiske manuskript (Codex Gigas betyder "kæmpebog"), og det indeholder et stort helsidesportræt af Djævelen. Den største illustrerede middelalder bog 🔝Source: https://en.wikipedia.org/wiki/Codex_GigasCodex Gigas (dansk: Kæmpebog) er det største bevarede middelalderlige illuminerede manuskript i verden med en længde på 92 cm. Det er også kendt som Djævelens Bibel på grund af et meget usædvanligt helsidesportræt af djævelen og legenden omkring dets skabelse. Det blev skabt i begyndelsen af det 13. århundrede i benediktinerklosteret Podlažice i Bøhmen, som er en region i det moderne Tjekkiet. Det indeholder den komplette Vulgata-bibel samt andre populære værker, alle skrevet på latin. Mellem Det Gamle og Det Nye Testamente findes et udvalg af andre populære middelalderlige opslagsværker: Josefus' Jødernes Antikviteter og De bello iudaico, Isidor af Sevillas encyklopædi Etymologiae, Kosmas af Prags krønike og medicinske værker; disse er en tidlig version af Ars medicinae-samlingen af afhandlinger og to bøger af Konstantin den Afrikanske. Hele samlingen fandt til sidst vej til Rudolf II's kejserlige bibliotek i Prag, hvor den blev taget som krigsbytte af svenskerne i 1648 under Trediveårskrigen, og manuskriptet er nu bevaret på Sveriges Nationalbibliotek i Stockholm, hvor det er udstillet for offentligheden. Meget store illuminerede bibler var et typisk træk ved romansk klosterbogsproduktion, men selv inden for denne gruppe er sidestørrelsen på Codex Gigas exceptionel. Codexens bogbinding er træplader beklædt med læder, med udsmykkede metalbeskyttere og beslag. Med en længde på 92 cm, en bredde på 50 cm og en tykkelse på 22 cm er det det største kendte middelaldermanuskript. Til sammenligning er et A1 ark på, Med en vægt på 74,8 kg består Codex Gigas af 310 vellumblade, der hævdes at være lavet af skindet fra 160 æsler, eller måske kalveskind, og dækker i alt 142,6 m2. Den indeholdt oprindeligt 320 ark, selvom nogle af disse senere blev fjernet. Det er ukendt, hvem der fjernede siderne, eller til hvilket formål, men det synes sandsynligt, at de indeholdt benediktinernes klosterregler. Men i populær fiktion er de manglende sider blevet portrætteret som bevidst fjernet og indeholdende en apokalyptisk tekst kendt som 'Djævelens bøn. Manuskriptet inkluderer illuminationer i rød, blå, gul, grøn og guld. Store bogstaver i begyndelsen af Bibelens og krønikens bøger er udførligt illuminerede i flere farver og optager nogle gange det meste af siden; 57 af disse er bevaret. (Begyndelsen af Første Mosebog mangler). Der er også 20 initialer med bogstaverne i blåt og vinrankedekorationer i rødt. Med undtagelse af djævelens portrætter, et forfatterportræt af Josefus og et egern, der sidder oven på en initial (f. 110v), viser illuminationerne alle geometriske eller plantebaserede former snarere end menneske- eller dyreformer. Der er også to billeder, der repræsenterer himlen og jorden under skabelsen, som blå og grønne cirkler med henholdsvis solen, månen og nogle stjerner, og en planet udelukkende af hav uden landmasser. Inden for bøgerne er de store versaler meget forstørrede og fylder omkring fem til seks tekstlinjer, med rød blæk og placeret i margenerne. Mindre vigtige inddelinger, såsom begyndelsen af vers, er let forstørret i teksten og fremhævet med gulligt blæk omkring bogstavformerne. Folio 290 recto, der ellers er tom, indeholder et billede af djævelen, omkring 50 cm høj. Lige over for djævelen er en helsides skildring af Himmeriget, der således sætter kontrasterende billeder af Godt og Ondt op mod hinanden. Djævelen er vist ret frontalt, hvor han ligger på hug med løftede arme i en stilling, der skaber en dynamisk effekt, som om han når som helst kunne springe op og gribe et nyt offer i sine kløer. Hans størrelse er skræmmende i sig selv, hvor han alene fylder hele Helvedes rum, selvom han ikke når op til toppen af tårnene. Han er nøgen bortset fra et hvidt lændeklæde dækket af små kommaformede røde streger, der er blevet fortolket som halerne af hermelinpels, det kendetegnende for en suveræn, i dette særlige tilfælde Mørkets Fyrste, en mægtig potentat. Han har ingen hale, og hans krop, arme og ben har normale menneskelige proportioner, men hans hænder og fødder med kun fire fingre og tæer hver, der ender i store kløer, er bestialske, ligesom hans enorme horn, der ligesom alle hans kløer er røde, som om de var dyppet i blod. Han har et stort, perfekt rundt, mørkegrønt hoved, og hans hår danner så at sige en kraniehue af tætte små krøller. Hans øjne er små med røde pupiller, og hans rødspidsede ører er store. Hans åbne mund afslører hans små hvide tænder, og to lange røde tunger stikker ud fra mundvigene. Denne fordobling af tunger fremkalder negative associationer med slanger, som har gaffeltunger, en metaforisk henvisning til uærlige mennesker. Udtrykket 'gaffeltunger' er gammelt og findes i Bibelen (Nordenfalk 1975, n. 15). Adskillige sider før dette dobbelte opslag er skrevet med gule bogstaver på et sort pergament og har en meget dyster karakter, noget anderledes end resten af kodeksen. Årsagen til variationen i farvelægning er, at siderne i kodeksen er af vellum. Vellum, eller skrabet og tørret dyrehud, "bliver brun", når den udsættes for ultraviolet lys. Gennem århundreder har de sider, der oftest blev vendt, udviklet denne afslørende mørkere farve. Kodeksen har et ensartet udseende, da skriftens natur er uændret overalt og ikke viser tegn på alder, sygdom eller humør hos skriveren. Dette kan have ført til den antagelse, at hele bogen blev skrevet på meget kort tid (se Legend), men forskere er begyndt at undersøge teorien om, at det tog over 20 år at færdiggøre. Kodeksens længde, størrelse og detaljer er af en sådan ekstraordinær størrelsesorden, at dens oprindelse er omgivet af en legende, specifikt historien om, at den blev skrevet af én skriver på én nat med hjælp fra djævelen selv. Historisk 🔝Ifølge legenden blev kodeksen skabt af Herman Eneboeren i benediktinerklosteret Podlažice nær Chrudim i Tjekkiet. Klosteret blev ødelagt engang i det 15. århundrede under hussiterrevolutionen. Optegnelserne i kodeksen slutter i år 1229. Kodeksen blev senere pantsat til cistercienserne i Sedlec-klosteret og derefter købt af benediktinerklosteret i Brevnov. Fra 1477 til 1593 blev den opbevaret i biblioteket i et kloster i Broumov, indtil den blev bragt til Prag i 1594 for at blive en del af kejser Rudolf II's samlinger. Ved afslutningen af Trediveårskrigen i 1648 blev hele samlingen taget som krigsbytte af den svenske hær. Fra 1649 til 2007 blev manuskriptet opbevaret i det svenske kongelige bibliotek i Stockholm. Stedet for dets oprettelse er markeret med en maquette i bymuseet Chrast. Fredag den 7. maj 1697 udbrød en voldsom brand på det kongelige slot i Stockholm, og Det Kongelige Bibliotek led meget hårdt. Kodeksen blev reddet fra flammerne ved at blive kastet ud af et vindue. Dette beskadigede indbindingen og slog nogle sider løs, som stadig mangler i dag. Ifølge præsten Johann Erichsons landede kodeksen på og sårede en forbipasserende. I september 2007, efter 359 år, vendte Codex Gigas tilbage til Prag på lån fra Sverige indtil januar 2008 og var udstillet på det tjekkiske nationalbibliotek. En dokumentar fra National Geographic indeholdt interviews med manuskripteksperter, der argumenterede for, at visse beviser (håndskriftsanalyse og en ære til Hermann Inclusus – "Herman Eneboeren") tyder på, at manuskriptet var værket af en enkelt skriver. Codex Gigas Indhold 🔝
De to værker af Josefus fortsætter derefter jødernes historie (f. 118-178).
Udover alfabeterne i starten er hele bogen skrevet på latin; derudover indeholder den hebraiske, græske og slaviske alfabeter (kyrilliske og glagolitiske). Forklaring 🔝Ifølge en version af en legende, der allerede blev nedskrevet i middelalderen, var skriveren en munk, der brød sine klosterløfter og blev dømt til at blive muret levende inde. For at undgå denne hårde straf lovede han at skabe en bog på én nat, der skulle ære klosteret for evigt, inklusive al menneskelig viden. Hen mod midnat blev han sikker på, at han ikke kunne fuldføre denne opgave alene, så han bad en særlig bøn, ikke rettet til Gud, men til den faldne engel Lucifer, og bad ham om at hjælpe ham med at færdiggøre bogen til gengæld for sin sjæl. Djævelen færdiggjorde manuskriptet, og munken tilføjede djævelens billede af taknemmelighed for hans hjælp. I forsøg på at genskabe værket anslås det, at det ville have taget fem års uafbrudt skrivning kun at gengive kalligrafien uden illustrationer eller udsmykninger.Et slør af mystik omgiver Codex'en 🔝Source: http://mysteriousuniverse.org/2014/11/the-mystery-of-the-devils-bible/Codex Gigas, også kendt som Djævelens Bibel, er et massivt manuskript fundet i det moderne Tjekkiet. Et mystiksslør omgiver bogen, såsom hvem forfatteren var, hvor lang tid det tog dem at skrive bogen, og hvorfor de i første omgang sammensatte den? Der er noget ved gamle bøger og tekster, der rummer en vis følelse af mystik og tiltrækningskraft. At holde noget, der engang blev håndteret af gamle hænder for længe siden, bringer en fascination af fortiden med sig, og den gådefulde viden, der findes i de slidte, støvede sider, kalder på tværs af det enorme tidsfelt, der adskiller os fra fortiden. Gamle bøger er simpelthen naturligt mystiske, ofte uudgrundelige og til tider uhyggelige. En af de mærkeligste og mest bizarre bøger fra oldtiden er helt sikkert den, der er kendt som Codex Gigas, en tekst fra det 13. århundrede e.Kr., der også er kendt som Kæmpebogen, eller mere ildevarslende som Djævelens Bibel. Det første, der imponerer, når man ser Djævelens Bibel, er dens store størrelse. Bogen er 92 cm høj, 50 cm bred, 22 cm tyk og vejer 74,8 kg. Disse enorme dimensioner gør Codex Gigas til det største kendte middelaldermanuskript. Det hele er indbundet i en læderbetrukket træmappe, der er dekoreret med udsmykkede metaldesigns. Bogens besynderlighed stopper ikke ved de imponerende proportioner og det unikke udseende. De 310 sider i bogen er lavet af en slags dyreskind, sandsynligvis æsel- eller kalveskind, og det menes, at der krævedes 160 dyreskind til at lave dem. På disse sider er der skrevet både testamenter fra Vulgata-bibelen, forskellige medicinske tekster, en slags leksikon, en kalender, magiske trylleformularer og en tekst om eksorcismer, blandt andet, hovedsageligt skrevet på latin, men også med hebraiske, græske og slaviske alfabeter. Teksten er kraftigt illumineret overalt, hvilket betyder, at siderne og bogstaverne er udsmykket med forskellige dekorationer såsom miniatureillustrationer, udsmykkede kanter, stiliserede bogstavdesigns og dekorerede initialer, alle farverigt fremhævet i rød, blå, gul, grøn og guld. Bogen har også fremtrædende forskellige illustrationer, herunder en af Himmeriget samt en stor, ildevarslende illustration af Djævelen, der er omkring 50 cm høj. Den fremtrædende Djævleillustration tilføjer et uhyggeligt twist til tilstedeværelsen af flere sider op til den, der er noget sorte i skarp kontrast til bogens andre sider. Djævelens illustration i Codex Gigas 🔝Tekstens indhold rummer mange gåder. Den omhyggelige håndskrift er forbløffende ensartet overalt og antyder en enkelt skriver. Denne detalje bliver mere mystisk, når man tænker på, at det er blevet spekuleret i, at hele den gigantiske samling af tekster på Codex Gigas' sider, inklusive illuminationer og illustrationer, ville have taget en enkelt person omkring 5 år med kontinuerlig, non-stop skrivning dag og nat at færdiggøre, og at et realistisk estimat for at skabe det hele, inklusive dyreskindssiderne og omslaget, ville være omkring 25 år for en enkelt person. Dette er især imponerende, da håndskriften ikke viser tegn på forringelse eller påvirkning af alder, sygdom eller forfatterens humør, og aldrig afviger i hele den enorme samling af tekster. Det, der yderligere bidrager til manuskriptets bizarre natur, er, at omkring 10 sider mangler, da de tilsyneladende er blevet fjernet bevidst gennem århundreder, selvom det er ukendt med hvilket formål. Det er blevet teoretiseret, at disse manglende sider kunne have indeholdt oplysninger, der blev anset for at være for farlige til at falde i hænderne på almindelige dødelige, at siderne blev stjålet med et skummet formål, eller at de simpelthen viste sig at være stødende for en tidligere ejer af bogen.Skriverens identitet er også ukendt, eller årsagen til, at de påtog sig et så monumentalt foretagende. Det er her, de uhyggelige legender og historier omkring bogen kommer i spil. En legende siger, at en benediktinermunk i Bøhmen, som nu er kendt som Tjekkiet, begik en alvorlig forseelse mod sit kloster og blev dømt til at blive muret levende inde i klosteret på ubestemt tid. Munken, desperat efter at undgå sin skæbne og sikre død, siges at have indgået en aftale med de andre munke. Han tilbød at skrive en enorm religiøs tekst på én nat, hvis lige verden aldrig havde set. Det blev aftalt, at hvis munken kunne udføre denne opgave på én nat, ville han blive befriet. Munken gik i gang, men det blev hurtigt klart, at det var en umulig bedrift, og at han aldrig ville blive færdig med den i tide. Munken råbte om hjælp fra Djævelen, som dukkede op og tilbød at hjælpe til gengæld for munkens sjæl og også hvis han kunne inkludere et billede af sig selv i manuskriptet. Munken indvilligede i den mørke pagt og var i stand til at færdiggøre manuskriptet, såvel som illustrationen af den mørke prins selv, i tide til at blive befriet. Denne truende legende understøttes til en vis grad og får et gran af sandhed af billedet af Djævelen i bogen, såvel som det faktum, at den faktisk ser ud til at være skrevet af en enkelt person med en utrolig ensartethed, der tyder på, at den blev skrevet på kort tid snarere end over årtiers slid. Uanset Codex Gigas' sande oprindelse har den bestemt en turbulent historie. Efter sin oprettelse blev klosteret, hvor den blev opbevaret, ødelagt i det 15. århundrede e.Kr., og manuskriptet gik i hænderne mellem adskillige lokale benediktinerklostre gennem årene, indtil det endte i Prag i 1594, hvor det blev en del af den hellige romerske kejser Rudolf II's samlinger. Bogen forblev der indtil 1648, hvor den med magt blev taget som plyndring af svenske styrker under 30-årskrigen og ført til Stockholm, hvor den blev opbevaret på det svenske kongelige bibliotek. I 1697 brød en enorm brand ud i biblioteket, og for at redde den fra flammerne kastede nogen den ud af et vindue. Bogen overlevede faldet og branden, men et par af de eksisterende sider rapporteres at være løsnet og blæst væk, hvorefter de aldrig er blevet fundet. Codex Gigas forblev på Det Kongelige Bibliotek indtil 2007, hvorefter den blev returneret til Prag på lån og udstillet på det Tjekkiske Nationalbibliotek indtil 2009, hvorefter den vendte tilbage til Sverige og forbliver udstillet den dag i dag på Sveriges Nationalbibliotek i Stockholm. Gennem sin historie har Codex Gigas opnået et ry for at være forbandet og bragt ulykke, katastrofe og sygdom til alle, der ejede den. Faktisk er ødelæggelsen af dens oprindelige hjemsted samt branden på Det Kongelige Svenske Bibliotek blevet tilskrevet denne mørke forbandelse. Indtil videre har det svenske Nationalbibliotek formået at undgå en lignende skæbne, men hvem ved, hvilke uhyggelige kræfter der kan lurke inde i disse gamle sider. Den mystiske Codex Gigas er en af de største attraktioner for biblioteket, og besøgende kommer i hobetal for at se på den gigantiske tekst samt læse digitaliserede sider af dens indhold. Codex Gigas i 1909 🔝Codex Gigas er bestemt en af de mest bizarre, mystiske og mindre kendte antikke tekster i verden i dag. Hvad var drivkraften bag dens skabelse? Hvem skabte den, og hvor lang tid tog det dem egentlig? Hvorfor blev sider fjernet fra den? Hvad skete der med de sider, der gik tabt under branden i 1697? Det er spørgsmål, som vi måske aldrig får svarene på. For nu kan vi bare forundres over den store skala af dette mærkelige, smukke manuskript og spekulere over de uigennemtrængelige mysterier, der er indeholdt i dets arkaiske, mystiske sider.10 ting du bør vide om Djævelens Bibel 🔝10 Things You Should Know About The Devil's Bible (Or Codex Gigas)Erika Harlitz-Kern https://bookriot.com/2015/07/15/10-things-know-devils-bible/ I juli 1648, under de sidste kampe i Trediveårskrigen, plyndrede den svenske hær byen Prag. Blandt de skatte, de stjal og bragte med sig, da de vendte hjem, var en bog kaldet Codex Gigas. Codex Gigas er ikke kun berømt for at være den største middelalderbog i verden, men på grund af dens indhold er den også kendt som Djævelens Bibel. 10 ting du bør vide om Codex Gigas, eller Djævelens Bibel:
Bogens produktionstid 🔝https://www.atlasobscura.com/articles/object-of-intrigue-the-devil-s-bibleEn enkelt skriver håndskrev og illustrerede alle 620 sider – et kolossalt foretagende, der ifølge Nationalbibliotekets estimater ville have taget mellem fem og 30 år at færdiggøre:
Denne lange fortælling giver en praktisk – om end usandsynlig – forklaring på, hvorfor der er en gigantisk illustration af djævelen i Codex Gigas, der er blevet kendt som Djævelens Bibel. Denne sataniske forbindelse har indvarslet en masse konspirationsbaserede gisninger om manuskriptets oprindelse og formål. Men sådan snak er ikke kun begrænset til forumtråde. I 2008 producerede National Geographic en 51-minutters dokumentarfilm dedikeret til, med deres ord, den "forbandede tekst". Den viser skuespillere klædt som middelaldermunke, der ser ængstelige ud i forskellige svagt oplyste murstenstunneler. |
|
